PRESSEMEDDELELSE
For at sikre kontinuitet i besejlingen på vestruten, har jeg været i tæt kontakt med Per Gullestrup, NFS, ligesom jeg har kontaktet borgmester Elvin Hansen, Odder kommune.
Elvin Hansen er meget positivt indstillet over for at være behjælpelig hvis der opstår en nødsituation på ruten Sælvig- Hou.
Kyholm er tilbage fra dokning og går i drift fra i dag, lørdag.
Den manglende truster på Kanhave vil blive monteret natten til søndag.
Vesborg lægges op i Sælvig og vil, om nødvendigt, kunne sættes i drift på vestruten (Sælvig-Århus) med 12 timers varsel. Dokningen af Vesborg vil i den situation blive udsat.
I en nødsituation vil Tunøfærgen kunne sættes ind mellem Hou og Sælvig, dog kun for gående passagerer.
Det er blevet aftalt at enhver uregelmæssighed i besejlingen, i forhold til det tidligere annoncerede, øjeblikkeligt skal meddeles passagererne, via rederiets hjemmeside, med nærmere information om rederiets beredskab i den givende situation.
Det er mig magtpåliggende at følge situationen tæt, for på den måde at sikre at Samsø hurtigst muligt bliver besejlet i henhold til den indgåede kontrakt.
Venlig hilsen
Jørn C Nissen
Borgmester
Samsø
Hvordan kan det være at kommunen tillader en gedigen prisstigning når det var lovet at priserne ville forblive på nuværende leje, et eks.
En tur med bilen ved brug af 10 turs kort koster 100 kr. pr vej efter 22/3 110 kr. in stigning på 10 % som pensionist er det kun 1 kr. fra 39 til 40 kr. retur, men hvis denne pensionist sidder i en bil bliver stigningen på 50 % fra 20 til 30 kr. pr tur da enhedsprisen for passagerer i bil er 30 kr. dvs. at en tur for en bil m. fører og en pensionist bliver på 140 kr. fremover mod i dag 120 kr. pr tur, dette gælder også hvis det er børn der sidder på bagsædet. Man kan dog spare 10 kr. ved at lade pensionisten gå via landgangen ER DET SERVICE eller forenkling? for det er jo nok ikke dem der er bedst gående.
MVH
Kjeld