De første to KB-møder i år var jeg såmænd glad for. Drøftelserne gik i en åben og rolig atmosfære og til KB-mødet i februar var der mange tilhørere, der spurgte til en del. Mødet udviklede sig nærmest til en debat med publikum, selv om det ikke helt er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vedtægter. Møderne adskilte sig fra dem har set inden Nytår med oprigtige og åbne diskussioner.

Jeg frygter KB-mødet i april vil ligne de gamle fra den afgåede kommunalbestyrelse. Punkterne på den åbne dagsordenen kan næppe føre til uenighed og krudtet er sparet til den lukkede dagsorden. Bortset fra leasingaftalen om telefonen kan jeg ikke se nogen grund til at sætte punkter om ”køb af ejendom” og færgen på den lukkede dagsorden. Netop disse sager er der uenighed om og de er da af stor interesse for resten af indbyggerne på Samsø. På udvalgsmøderne er der lejlighed nok til at drøfte sager i et lukket forum. Der er ikke engang tale om egentlige drøftelser af kontrakter eller køb, men snarere beslutningen om hvilken proces eller politisk linie, der skal følges fremover. Tør vi stå ved vores meninger som politikere ?

Nå. men jeg må jo ikke referere fra lukkede møder. Jeg må finde ud af hvordan jeg så formidler mine budskaber. Et af de to punkter om færgen, der kaldes ”drøftelse af kontrakt” har jeg sat på dagsordenen med henblik på at få den sat på den åbne dagsorden. Jeg vil så her i stedet for beskrive hvor jeg ser problemerne. Kommunalbestyrelsen har i mails og i Samsø Posten fået en del henvendelser fra borgerne vedr. uhensigtsmæssigheder i takststrukturen på overfarten Hou-Sælvig. Det handler bl.a. om følgende:

-Uklarhed om mulige dispensationer for ø-kort regler

-Forskel i takster alt efter om man rejser som gående eller bilpassager

-Uforholdsmæssig store takststigninger for enkeltpersoner, der rejser i bil

-Tilbagebetaling af uforbrugte klip jf. udtalelse fra Forbrugerombudsmanden (se ” Ændring af takstsystem” nedenunder )

-Manglende mulighed for kontant betaling i strid med Betalingsmiddellovens par. 10

Jeg kunne godt tænke mig, at borgmesteren på baggrund af borgerhenvendelserne tog kontakt til rederiet for igangsætte en evaluering af takststrukturen allerede i april 2010

Tillægskontrakten til overfarten Hov-Samsø er nu skrevet under og trådt i kraft. Oprindelig skulle rederiet bestille ny tonnage på ruten inden 1. marts. Jeg er meget bekymret for den ultimative sanktion overfor udeblivelse af ny tonnage senest den 1. januar 2012 kun udløser en erstatning på 25% af et års kontraktsum til Samsø Kommune. Desuden er der ikke beskrevet hvilken part skal betale for evt tilpasninger af havneanlæg i forbindelse med implementering af den nye færge. Jeg mener i den anledning at der allerede nu skal sættes gang i processen omkring udlicitering af overfarten i den næste udbudsperiode.

Jeg synes vi skulle komme med en tidsplan for udlicitering eller etablering af et ø-rederi senest på det ordinære kommunalbestyrelsesmøde den 17. august 2010. I samme omgang skulle vi genoverveje sammensætningen af det udvidede trafikudvalg og brug af eksterne konsulenter.

Ændring af takstsystem/takstforhøjelser for færgeruter

Et kommunalt færgeselskab ændrede takstsystem og vedtog takstforhøjelser med virkning fra 1. maj 1999. De nye takster blev bekendtgjort i Statstidende og i lokale aviser den 10. april 1999.

Forbrugerombudsmanden modtog flere henvendelser herom.

Byrådet havde afskaffet 20-turs kortet, og der var samtidig sket takstforhøjelser generelt på enkeltbilletter og kort. 10-turs kort og 20-turs kort havde hidtil været påført »Gyldig i 12 måneder«. 10-turs kort, der var købt inden takstforhøjelsernes ikrafttræden den 1. maj 1999, kunne fortsat anvendes i den resterende gyldighedsperiode. Byrådet havde derimod for 20-turs kortenes vedkommende bekendtgjort, at »Uforbrugte klip på 20-turs kort – refunderes ved henvendelse til færgepersonalet – senest 30. april 2000«. I en af henvendelserne var også peget på, at det fra færgepersonalets side var forlangt, at hver enkelt voksen købte et 10-turs kort, selvom kortene ikke er personlige.

Forbrugerombudsmanden meddelte, at 20-turs kortene ikke var påtrykt forbehold, fx om adgang for transportøren til at ændre gyldighedsperioden, eller forbehold i øvrigt.

Ved færgeselskabets salg af 20-turs kortene, dækkende en 12 måneders periode fra købet, var indgået en bindende aftale. Og da færgeselskabet ikke havde taget forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med ændringer af takstsystem/takstforhøjelser, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kunder, der havde ubrugte klip på 20-turs kort, hvor gyldighedsperioden ikke var udløbet den 1. maj 1999, skulle stilles, som om aftalen stadig var gældende. Det betød, at disse kunder i de købte 20-turs korts resterende gyldighedsperiode skulle kunne rejse med den samlede prisrabat, vedkommende ville have opnået, hvis færgeselskabet ikke havde annulleret aftalen. Sagt på en anden måde skulle køberne kunne gennemføre det resterende antal ture uden merudgift. Færgeselskabet burde endvidere godtgøre den enkelte kunde dennes merudgift som følge af, at den pågældende var blevet nægtet at kunne betale med sit 20-turs kort. Det blev oplyst over for kommunen, at Forbrugerklagenævnets praksis på området var i overensstemmelse hermed.

Som følge af vurderingen af sagens civilretlige aspekter anså Forbrugerombudsmanden den anvendte fremgangsmåde for at være i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. Da rabatkort almindeligvis ikke er personlige, fandt Forbrugerombudsmanden tillige, at færgeselskabet må påtrykke kortene dette vilkår eller i det mindste bekendtgøre dette ved opslag, såfremt man ønsker, at kortene skal være personlige. Forbrugerombudsmanden henstillede, at kommunen etablerede procedurer, der sikrer, at indehaverne af fortsat gyldige 20-turs kort blev tilgodeset som beskrevet. Det blev tilkendegivet over for kommunen, at sagerne eventuelt senere ville blive indbragt for Forbrugerklagenævnet, hvis den civilretlige tvist ikke kunne anses for løst tilfredsstillende.

Kommunen bekræftede Forbrugerombudsmandens henstilling, med hensyn til 20-turs kort, der var købt inden den 1. maj 1999 og påbegyndt anvendt inden denne dato samt helt ubrugte rabatkort, indkøbt inden 10. april 1999. Kommunen ville ikke følge henstillingen for helt ubrugte 20-turs rabatkort købt efter bekendtgørelsen af de nye takster mv. den 10. april 1999.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at de procedurer, der nu blev fastsat, måtte annonceres på samme måde, som kommunen annoncerede ændringer af takstsystemet/takstforhøjelser, og at færgepersonalet måtte instrueres i at orientere fyldestgørende om ændringerne. Det blev endvidere præciseret over for kommunen, at foruden refusion af uforbrugte klip, må der udbetales et erstatningsbeløb, som må fastsættes på baggrund af færgeselskabets priser i dag, således at køberen beløbsmæssigt stilles, som om der havde været mulighed for at opbruge kortet. For kunder, der allerede har fået udbetalt refusion, må der laves en opgørelse over det berettigede erstatningsbeløb, som derefter udbetales til de pågældende.

Forbrugerombudsmanden tilføjede, at han forventede, at færgeselskabet godtgør den enkelte kunde dennes merudgifter som følge af, at den pågældende er blevet nægtet at betale med sit 20-turs kort – såsom køb af enkeltbillet.

Forbrugerombudsmanden havde ikke indvendinger mod en ordning, som giver køberne mulighed for at bruge 20-turs kortene op. Men færgeselskabet må i så fald sikre, at gyldighedsperioden forlænges med perioden fra 1. maj 1999 til det tidspunkt, hvor de nye procedurer er sat i gang. Endvidere blev det forudsat, at det må være valgfrit for køberne, om de ønsker at bruge endnu ikke refunderede kort op, eller om de ønsker at få udbetalt refusion for kortene samt en erstatning.

Endelig tilføjede Forbrugerombudsmanden, at han anså det for bedre stemmende med god markedsføringsskik, såfremt kommunen stillede købere af helt ubrugte 20-turs kort, indkøbt efter bekendtgørelsen af de nye takster mv. den 10. april 1999 på tilsvarende måde.

Færgeselskabet forhøjede således taksterne og ugyldiggjorde alle 20-turs kort fra 1. maj 1999, men fortsatte alligevel med at sælge 20-turs kortene med en gyldighed på 12 måneder uden at påtrykke kortene forbehold af nogen art. Den civilretlige problemstilling kunne imidlertid ikke da forelægges Forbrugerklagenævnet til afgørelse, eftersom der ikke var indgivet en klage over denne type kort indkøbt i den nævnte periode. Forbrugerombudsmanden gik endvidere ud fra, at færgeselskabet præciserer over for færgepersonalet, at klippekortene ikke er personlige. (1999-511/5-154)