De to "guldgravere" Jensen og Meijer tager det første spadestik
4. maj 2022, 07.39

Første spadestik til nyt byggeri hos ExamVision - opdateret

jøm

Første spadestik til nyt byggeri hos ExamVision


 


En af øens store virksomheder er ExamVision på Industrivej i Tranebjerg og tirsdag eftermiddag, var der inviteret til det første spadestik til en bygning, der kommer til at afløse de indlejede pavilloner.


Det var direktør Kristian S. Jensen der bød velkommen og efterfølgende gav ordet til borgmester Marcel Meijer, inden de to spadekyndige gravede de første spadestik med guldspaden - det nye byggeri i den verdensomspændende virksomhed, er nu efter flere år sat i søen.


Den eksisterende bygning blev opført i 2007 og udvidet i 2013 og bliver nu udvidet med knap 2000 m2 som en ny produktionsbygning i to plan og med ny kantine til de 69 medarbejdere.


Med det nye byggeri er der nu plads til at rumme over 100 medarbejdere, som virksomheden forventer vil blive beskæftiget i løbet af de kommende 2-3 år.


 


Mange nye ansigter


 


Det var oprindelig Kim Jensen der startede virksomheden ene mand for mange år siden i brilleforretningen på Langgade og siden er det hele vokset til den nuværende store virksomhed.


Kristian S. Jensen fortalte om virksomheden og sagde at der var taget imod mange nye ansigter og at det vigtigste er, ExamVision er et dejligt sted at arbejde. Han pointerede også at man rigtig gerne ville have flere til at flytte til øen og at han kunne mærke stigende efterspørgsel fra tandlæger og kirurger over hele verden – selv i skyggen af COVID-19.


Efterfølgende var det borgmester Marcel Meijer (S), der om samarbejdet i Business Region Aarhus, og hvor exporten til udlandet fra Samsø var steget med 26 % på grund af ExamVisions eksporteventyr.


-Det der kendetegner  virksomheden er vilje, potentiale og mod og jeg vil gerne ønske tillykke med det nye byggeri, sagde Marcel Meijer blandt andet. - jøm


 


Fakta om Byggeriet:


Samlet areal bliver 2500 m2


Hovedentreprenør og Arkitekt/design: Koncepthal A/S, Grindsted samt Kim Jensen, ExamVision


Rådgiver: Bygnings Id v/Erik Hansen


Entreprenører: Brdr. Kjeldahl


 


 


 





 


 


 


 


 


 

For 3 måneder siden
Rolf Nielsen

En lokal virksomhed med fokus på sin niche produktion skaber eksport til hele verden ved en kontrolleret vækst - det er virkeligt beundrings værdigt.

Man får fordele ved fastholdelse af kompetente medarbejdere på Samsø og salgsstyrken ved at produktionen ikke flytter til Kina hvor leveringssituationen konstant er ustabil. Det er så simpelt og stærkt, at det er værd at tage ved lære af. Respekt for resultater og engagement.

For 3 måneder siden
Martin Jensen

Fantastisk, Kristian.